Forkortelser har Fanden skabt. Her kommer endnu en. EPL! Den står for Equipment Protection Level. På dansk siger vi et udstyrs beskyttelsesniveau.
EPL alias udstyrs beskyttelsesniveau
EPL kogt ind til en maggiterning
Meget sikkerhedsarbejde i eksplosionsfarlige arbejdsområder går ud på at undgå, at følgende tre faktorer er til stede i et rum på en gang: tændkilde, ilt og eksplosivt stof. Vi kalder det eksplosionstrekanten.
Et udstyrs EPL markerer risikoen for, at udstyret kan generere en tændkilde. EPL-mærkningen markerer, om beskyttelsen er i forhold til gas (G) eller støv/dust (D) som eksplosivt stof. Herefter indikerer bogstaverne a, b eller c angivelse af meget højt, højt eller normalt beskyttelsesniveau ved udstyret.
Vi tager et eksempel: et udstyr er mærket ”EPL Da”: Vi ved så, at dette udstyr kan bruges i områder med støv (D). Vi ved også, at udstyret har et meget højt beskyttelsesniveau (a) og kan derfor bruges i alle tre beskyttelseszoner for støv.
Direktiver og standarder i spil i eksplosionstrekanten
I Europa har vi siden 2003 haft ATEX Produktdirektiv. Direktivet arbejder blandt meget andet med udstyrs beskyttelseskategorier for henholdsvis gas (G) eller støv (D). Dette kaldes ATEX-kategorierne. Her indikerer tallene 1, 2 eller 3, om der er tale om meget højt, højt eller normalt beskyttelsesniveau ved udstyret. Og på udstyret kan man også via mærkningen direkte se, hvilken zone – o, 1 eller 2 (gas) eller 20, 21 eller 22 (støv) – det er beregnet til.
Vil du dybere i mærkningens magiske univers, så henviser vi til artiklen ”Fakta om mærkning af ATEX-certificeret udstyr”.
Første gang verden lærte om et udstyrs Equipment Protection Level (EPL), var i 2007 i en standard fra det verdensomspændende ”International Electrotechnical Commission” (IEC). I vores del af verden blev denne standard omsat til DS/EN60079-0:2009.
Sammenhæng mellem direktiver og standarder
Da ATEX-kategorierne er fra ATEX Produktdirektiv, er de begrænset til Europa. Men IEC-standarderne danner grundlag for mange af de regler, vi arbejde med i eksplosionsfarlige områder. Det er der meget fornuft i, da IEC-standarderne benyttes i omtrent 100 lande – altså i mere end halvdelen af verdens lande – og dermed også i mange lande uden for Europa. Altså kan man på ATEX-certificeret udstyr, der ud over ATEX-kategorierne (obligatorisk i EU) også er EPL-mærket, også aflæse beskyttelsesniveauet uden for EU og se, hvilken zone det kan bruges sikkert i der.
Tabellen herunder sammenligner EPL, ATEX-kategori og zoneklassificeringen:
EPL og ATEX-kategori – same, same?
Det er en stor fordel, at mærkeplader med angivelse af både EPL og ATEX-kategori angiver et udstyrs beskyttelsesniveau, så det kan forstås, næsten uanset hvor i verden udstyret skal bruges. Det er dog ikke den eneste grund til, at EPL-begrebet er kommet for at blive. På især to områder skiller begrebet sig ud fra den gængse brug af ATEX-kategorierne:
1. Nuancering i risikovurderingen
2. Støvområder inddeles i tre grupper
Mere om nuancering i risikovurderingen
Farlige områder inddeles i zoner efter graden af fare. Den defineres som sandsynligheden for forekomsten af eksplosive atmosfærer. I udgangspunktet tages der i risikovurderingen ikke hensyn til de potentielle konsekvenser af den eksplosion, som man ønsker at beskytte sig imod. Hvor mange kan komme til skade eller omkomme? Hvor meget forurening kan eksplosionen generere? Hvor omfattende anslås de materielle skader at kunne blive? Hvor store samlede økonomiske omkostninger kan der være forbundet med eksplosionen?
Hvis disse scenarier skal kunne estimeres, vil en risikovurdering skulle tage en række nye og svært målbare faktorer i betragtning. ”60079”-standarderne lægger fx op til, at selvom der er tale om zone 2, kan konsekvenserne ved en eksplosion i et tæt befolket område være så store, at man skal bruge udstyr i EPL Gb. Omvendt kan en fjerntliggende ubemandet pumpestation med zone 1 område, uden at sikkerheden gradbøjes, udstyres med EPL Gc materiel.
Hvordan sådanne vurderinger skal gennemføres i praksis, er endnu uklart. Men at disse nuancer i risikovurderingen er på vej ind i det daglige arbejde kan læses indirekte, idet EPL-begrebet stort set har afløst zonerne fx i installationsstandarden DS/EN60079-14.
Denne nuancering er der ikke i de europæiske regler. I ATEX-brugerdirektiv 1999/96/EF hænger zonerne helt sammen med kategorierne. Man kan naturligvis godt skærpe sikkerheden, så selvom der er tale om zone 2, må man bruge zone 1 udstyr, men lempelser åbners der ikke for.
Mere om støvområderne, der er blevet inddelt i tre grupper
Samtidig med EPL-begrebet blev støvgruppe IIIA, IIIB & IIIC også introduceret. Herefter nuancerer man opdelingen af materiel til brug i støvområder i følgende tre grupper:
IIIA Brandbart flyvende støv
IIIB Ikke ledende støv
IIIC Ledende støv
—————————————————————–
KILDER:
Standarderne:
DS/EN 60079-0:2009 Tillæg D
DS/EN 60079-14:2008 & 11 Tillæg I
Direktiverne:
ATEX 94/9/EF Produktdirektiv
GUIDELINES ON THE APPLICATION OF DIRECTIVE 94/9/EC
ATEX 1999/96/EF Brugerdirektiv
Ikke-bindende vejledning for direktiv 1999/92/EF “ATEX”
ATEX 2014/34/EU Produktdirektiv
ATEX 2014/34/EU Guidelines
Institutionerne:
IEC – International Electrotechnical Commission
http://www.iec.ch/
Cenelec – European Committee for Electrotechnical Standardization.
https://www.cenelec.eu/
