OLIEBOREPLATFORM PIPER ALPHA BRAND OLIEBRAND OLIEULYKKE SLUKNINGSARBEJDE SLUKNINGSFARTOEJ SKIB
167 mand omkom i flammehelvedet, da produktionsplatformen Piper Alpha den 6. juli 1988 brændte i Nordsøen ud for Aberdeen. Offshore-branchen er underlagt ATEX-produktdirektiv. Foto: Scanpix. Grafik: Susanne Dencker.

Hvad er ATEX-direktiverne?

ATEX! Forkortelsen ligger godt i munden. I praksis er indholdet i de to ATEX-direktiver også fordøjelige … men du skal måske have lidt hjælp til at tygge det igennem.
‘ATEX’ er en forkortelse af det franske “ATmosphères EXplosives” – på dansk eksplosiv atmosfære.

Eksplosionsfare opstår …

… når følgende tre faktorer er tilstede samtidig og i nærheden af hinanden:

Det eksplosive stof kan være en gasart, koncentrationer af støv eller en brændbar væske.

Gnisten kan komme fra mekanisk udstyr, elektrisk udstyr eller fra statisk elektricitet.

Ilten kan komme fra atmosfæren eller være tilført området koncentreret.

To ATEX-direktiver

Der findes to ATEX-direktiver: En til brugeren og en til det udstyr, som brugerne arbejder med i arbejdsområder med eksplosionsfarlig atmosfære.

Begge er EU-direktiver, der er udstedt som en del af EU’s vision om et harmoniseret Europa. Og begge er for længst fuldt implementeret i dansk lovgivning via en række bekendtgørelser.

Det betyder, at danske virksomheder med arbejdsprocesser i eksplosionsfarlig atmosfære, der ikke overholder reglerne i ATEX-direktiverne, overholder ikke dansk lovgivning.

ATEX-direktiv 1999/92/EF – brugerdirektivet

Direktivet hjælper mand og mus med at passe på sig selv, når der er eksplosionsfarlig atmosfære på arbejdspladsen. Derfor kaldes direktivet i daglig tale for ‘brugerdirektivet’.

Mere om brugerdirektivet her.

Der findes ikke en dækkende oversigt over de danske virksomheder, der er omfattet af ATEX-brugerdirektiv. Arbejdstilsynet, der sammen med Beredskabsstyrelse fører tilsyn med brugerdirektivet, skønner, at mellem 4000 og 5000 danske virksomheder har arbejdsområder med eksplosionsfarlig atmosfære. Det er bl.a. virksomhedstyper som:

  • olie- og gasbranchen
  • kraftværker
  • auto- og industrilakering, hvor der anvendes organiske opløsningsmidler
  • farve- og lakfabrikker
  • kemisk industri
  • medicinalindustri
  • petrokemisk industri
  • brødfabrikker, bagerier, mel- og sukkerproducenter
  • cementproduktion
  • farmaceutisk produktion
  • plastindustrien
  • træbearbejdningsindustrien
  • foderstofindustrien
  • landbrug
  • forbrændingsanlæg
  • rensningsanlæg.

Her er der ingen undskyldning for at mangle en såkaldt ATEX-APV (eksplosionssikrings-dokument), der kan dokumentere, at kravene i brugerdirektivet efterleves.

ATEX-direktiv 2014/34/EU – produktdirektivet

Direktivet angiver krav til såvel produktet, som mærkningen af produktet, når udstyr skal anvendes i arbejdsområder med eksplosionsfarlig atmosfære. Derfor kaldes direktivet i daglig tale for ‘produktdirektivet’.

Mere om produktdirektivet her.

Antallet af danske producenter, importører og distributører af forskelligt udstyr, der er EX-mærket jf. ATEX-direktivet, er uvist. Men et kvalificeret skøn er mellem 200 og 300 virksomheder, der bør kende kravene i produktdirektivet.