Direktiv 1999/92/EF – brugerdirektivet
Hvem er omfattet?
I princippet er alle virksomheder omfattet, der har arbejdsprocesser, hvori følgende tre forudsætninger for eksplosion optræder sammen og samtidig.
1) Koncentrationer af gasser, støv eller brændbare væsker
2) Ilt
3) En gnist forudsaget af mekanisk udstyr, elektrisk udstyr eller af statisk elektricitet.
Undtagelser
Ingen regler uden undtagelser. Undtaget er kemier, der nok er eksplosive men ‘ustabile’ som fx sprængstoffer. Her gælder andre regler.
Undtaget er også arbejdsprocesser, hvor der nok er eksplosiv atmosfære, men hvor denne med sikkerhed kan vurderes ufarlig. Det kan være fordi mængden af fx brændbart væske er stærkt begrænset og bruges i et område, der er så velventileret (fx udenfor) og brandsikret, at en potientiel eksplosion vurderes utænkelig eller ufarlig. Det kan også være processer med fx opladning af køretøjer.
Er din virksomhed (det mindste!) i tvivl, om en arbejdsproces kan undtages, skal tvivlen komme dine ansatte til gode. Altså bør I få en ATEX-konsulent til at hjælpe med vurderingen.
ATEX-APV
Brugerdirektivet slår fast, at virksomheder, der er underlagt direktivet, har pligt til at udarbejde og vedligeholde et dokument til eksplosionsbeskyttelse – en såkaldt ATEX-APV.
I dette dokument kortlægning og vurderer man eksplosionsrisici, zoneklassificering og andre forhold omkring arbejdsprocesserne på arbejdsstedet.
Zoneklassifikationen afhænger af en del faktorer: Fx hvilke stoffer der anvendes i arbejdsprocessen, arbejdsprocedurerne, sandsynligheden for eksplosion, ventilationsmulighederne og adgangsforhold.
Ansvar
Hvis der er ansatte på en virksomhed, der har arbejdsområde med eksplosionsfarlig atmosfære, så er det virksomhedens ledelse, der har ansvaret for, at kravene i brugerdirektivet bliver efterlevet.
Tilsyn
Det er Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen, der fører tilsyn med brugerdirektivet i de danske slutbrugervirksomheder med eksplosionsfarlige atmosfære i nogle arbejdsområder.
Brugerdirektivet i den danske lovgivning
Direktivet reguleres i Danmark ved to bekendtgørelser: dels Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 og dels Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003.