El-fagfolk løser hver dag farlige opgaver på installationer under spænding. Engang imellem går det galt. Hvad gør man, når makkeren får stød? Læs med og bliv en endnu bedre makker.


Af Susanne Dencker. Kommunikationskonsulent hos TechCare. 

AV, AV, AV, AV. Du og din makker arbejder på en tavle. I har travlt, men I når det, for I er dygtige, og I arbejder effektivt og uden svinkærinder. Nogle af L-AUS-reglerne er for pivsede, synes I. I har jo klaret lignede opgaver 1000 gange før.

Pludselig stivner din makker. Noget er helt galt. Han får stød – og han hænger fast – kan ikke slippe det strømførende. Du forsøger at rykke ham fri, men du får selv stød.

Hvad skal du gøre så hurtigt som muligt?

Din makker er ved at blive grillet af strømmen. Du skal så hurtigt som muligt afbryde strømmen og derved standse ulykken:

  • Afbryd installationen fx ved at trykke på nødstop?
  • Fjern eventuelle ledninger fra din makker med L-AUS-værktøj eller med andet ikke strømførende.
  • Kald hjælp.
  • Du må IKKE røre ved din makker eller installationen, før du er sikker på, at strømmen er afbrudt. Hvis du alligevel vælger fx at give din makker et skulderskub væk fra installationen, så risikerer du dit eget liv.

Hvad skal du gøre så grundigt som muligt?

Når ulykken er stoppet, er din kollega potentielt traumatiseret. Det er han, uanset hvilke og hvor mange synlige skader han har. Nu har han brug for din ro, ledelse og handling.

  • Fortæl roligt din makker, at ulykken er overstået, og at du overtager styringen herfra.
  • Din kollega begynder måske at ryste over hele kroppen og græde. Det er sundt og godt. Det er kroppens instinktive måde at komme af med den ophobede og traumatiserende spænding.
  • Bekræft din makker i, at det er godt og sundt at reagere. Forsøg IKKE at hindre din kollegas sunde og naturlig kropsafladning af traumet.[*]
  • Derefter følger du de principper for førstehjælp, der er ved elulykker. Dem er din arbejdsplads forpligtet til at sørge for, at du er uddannet og opdateret i.Her et link til en god og kortfattet repetition
    http://helsikker.dk/wp-content/themes/helsikker/library/files/forstehjalp_guide.pdf

HUSK:

Elektrisk stød kan give skader, som ikke umiddelbart kan ses/mærkes. Derfor skal alle, der har fået elektrisk stød, undersøges.

En person, der har fået elektrisk stød, må aldrig selv køre på skadestuen!

Hvad sker der på skadestuen

Undersøgelse og behandling efter elektrisk stød afhænger af graden og typen af skade på din makker og af den enkelte skadestues procedure.

På skadestuen spørger lægen til strømstødets spænding, strømstyrke og varighed. Hun spørger også til strømmens vej gennem din makkers krop. Og undersøger selvfølgelig i detaljer din makker for de skader, han kan have pådraget sig.

De fleste skadestuer udfører et elektrokardiogram (EKG) efter en el-ulykke for at afkræfte, at hjertet er – eller senere kan blive – påvirket af strømmen. Hvis ikke det sker, er det en god idé at bede om det. [*]

Ud fra EKG, symptomer og ulykkens alvorlighed vurderer lægen, om der er behov for, at din makker skal blive på hospitalet til observation og måske flere undersøgelser. Ellers bliver han sendt hjem sammen med dig. [*]

Dagene, ugerne og månederne efter el-ulykken

Det er vigtigt, at din makker er opmærksom på mulige senfølger efter ulykken. Det kan være generel fysisk svaghed, smerter, muren i den ekstremitet, der har fået stød, hovedpine, symptomer på depression eller på posttraumatisk stressyndrom (PTSD) som hukommelsestab, søvnforstyrrelser, forståelsesbesvær.[*]

Jo hurtigere din makker får hjælp til senfølgerne, jo større er chancen for, at han bliver helt rask igen.


* Kilder:

[*] ”Den Tavse Stemme.” Peter Levine 2012. Hvordan kroppen kan opløse traumer.

[*] ”Senfølger af elulykker”. Anette Kærgaard. Ugeskrift for læger. Marts 2009.

[*] sundhed.dk, der er Danske Regioner og Sundhedsministeriets fælles sundhedsportal, som Dansk Cardiologisk Selskab har anbefalede retningslinjer for undersøgelse og behandling efter en el-ulykke.