Elsikkerhed: Fakta om elulykker

Vi har researchet ret meget på elulykker de seneste uger. (Næsten) alt hvad vi har lært, har vi fordelt i tre kasser: Sikker viden, næsten sikker viden og det vi ikke ved.

Af Susanne Dencker. Kommunikationskonsulent hos TechCare. 

Hvad vi med sikkerhed ved om elulykker?

• Det er langt overvejende mænd, der er involveret i elulykker på arbejdspladser. Det skyldes selvfølgelig, at det langt overvejende er mænd, der arbejder med el. Fx er kun en procent af medlemmerne i Dansk Elforbund i 2010 kvinder.[1]
  
  
• 0 – 2 danskere dør hvert år i forbindelse med en el-ulykke.
• De fysiske og psykiske skader, der opstår i umiddelbar forbindelse med el-ulykker, kan være hjerteflimmer, hjertestop, blodpropper, vejrtrækningsbesvær, vejrtrækningsstop, brandsår både som følge af den elektriske strøm og som følge af at den tilskadekomnes brændende tøj, nyresvigt, skader på syn og hørelse, nedbrydning af kropsvæv – knogler såvel som muskler, sener og nerver – smerter i hele kroppen, akut psykisk traumatisering med rystelser, grådlabilitet, forvirring & hukommelsestab til følge, forstyrrelse i det autonome nervesystem fx med forstyrret tarmfunktion, blærefunktion, temperaturregulering & blodtryksregulering.[2]
  
  
• Når el-fagfolk får elektrisk stød, så er det som oftest, fordi de har tilsidesat de regler om sikkert arbejde nær ved eller under spænding, der findes i L-AUS- og AUS-bestemmelserne.[3]
• El-nettets spænding på 230 Volt kan være livsfarlig. Arbejde under lavspænding er underlagt Stærkstrømsbekendtgørelsens L-AUS-bestemmelser.[4]
  
  
• Højvoltspænding (> 1000 Volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig. Arbejde under højspænding er underlagt Stærkstrømsbekendtgørelsens AUS-bestemmelser. [5]
  
  
• Der findes ingen nationale kliniske retningslinjer for undersøgelse og behandling af patienter på danske hospitaler efter elulykker.[6]
  
  
• Såvel sundhed.dk, der er Danske Regioner og Sundhedsministeriets fælles sundhedsportal, som Dansk Cardiologisk Selskab har anbefalede retningslinjer for undersøgelse og behandling efter en el-ulykke.[7]

Hvad vi med næsten sikkerhed ved om elulykker

• Senfølgerne for den tilskadekomne kan være generel fysisk svaghed, beskadigelse af nerveledningen til den arm eller det ben, der har fået stød med muskelsmerter og svækkelse af muskelkraft/muskelfylde/koordination til følge, rygmarvslæsion, hovedpine, symptomer på posttraumatisk stressyndrom (PTSD), depression, søvnforstyrrelser, personlighedsændring, kognitive forstyrrelser.
• Senfølgerne bliver først mærkbare over tid – og da bliver de sjældent kodet sammen med elulykken. [8]
  
  
• Mange patienter cirkler rundt i sundhedssystemet i mange år efter en elulykke.[9]
  
  
• Hvis tilskadekomne ikke har været bevidstløs eller har symptomer fra hjertet OG der er et normalt EKG, da er risikoen for senfølger som hjerteflimmer minimal.[10]

Hvad vi med sikkerhed IKKE ved om elulykker

Ingen danske myndigheder gennemfører systematisk registrering af alle elulykker og af akutte- og senfølgeskader efter elulykker. Derfor ved vi ikke, hvor mange danskere – på job eller i fritiden – der hvert år får en akut skade eller en følgeskade efter et elektrisk stød.