SPØRGSMÅL:
En lille spørgsmål til ATEX-professoren 😊 Jeg har en tavle med type ”p” beskyttelsesmetode. I tavlen har jeg ”ia” signaler og andre typer signaler. Til ”ia” signaler havde jeg i første omgang tænkt at benytte blå almindelige forskruninger, men hvis jeg læser standarden korrekt, skal jeg anvende type ”d” eller ”e”. Kan det passe?
Venlig hilsen
FP
PERS SVAR:
Hej FP
Ja det passer. Som du også har set i §10 i DS/EN60079-14:2014 tabel 10, så skal der anvendes enten ex ”d” eller ex ”e” forskruninger. Dog kan man i zone 2 (ELP Gc) anvende ex ”n” (”ec”) forskruninger.
Og et lille PS: der er ikke noget krav om, at man skal bruge blå forskruninger i egensikre kredse.
Med venlig hilsen
Per