SPØRGSMÅL OG SVAR
SPØRGSMÅL:
Kan du fortælle lidt om, hvad bumptest er?
Hilsen LP
PERS SVAR:
Kære LP
Det ka jeg. Bumptest er en ‘test’, der knytter sig til brugen af håndholdte gasdetektorer. På grund af konstruktionen af gasdetektorernes sensor kan man desværre ikke (på grund af alderm, slitage og fabrikat) være 100% sikker på, at man får en korrekt alarm, selvom der er gas i et arbejdsområde.
Detektorens sensor kan være forurenet, så den ikke kan registrere gassen, som den skal. Og der kan vær fejl i såvel visuelle som akustiske alarmer.
Når man udfører en bumptest, påtrykker man detektoren en kendt gas i en kendt mængde. Derved tester man dels detektorens sensor for følsomhed og dels for om både visuelle og akustiske alarmer virker, som de skal.
Det er værd at bemærke, at en bumptest IKKE kan erstatte fabrikantens krav om jævnlige kalibreringer. Og det skal understreges, at denne er slutbrugerens ansvar. En bumptest er ene og alene en praktisk ‘tommelfingertest’, der kan indikere, om gasdetektoren virker, som den skal.
Håber det gav klarhed.
Mvh Per