20 gode mænd og kvinder var i slutningen af marts med på vores klassikere ”ATEX – hele vejen rundt”. Et kursus som vi et par uger før kursusstart kunne melde fuldtegnet. Hvad var kursisternes vurdering af os efter to intense kursusdage med love, bekendtgørelser og støvede termer? 


Siden 2006 har vi gennemført cirka 1.900 kurser – ATEX, L-AUS og AUS – med 19.000-20.000 kursister – heraf mange gengangere. En skøn blanding af virksomhedskurser og egne kurser – af to-dages-kurser, dagskurser og halvdagskurser.

Anslået har vi bedt cirka halvdelen af kursisterne om at evaluere det kursus, de har været på. Det gør vi i et evalueringsskema, hvor kursets elementer vurderes på en skala fra 1-5 med 1 som meget utilfreds og 5 som meget tilfreds. Tallene kan suppleres med kommentarer i skemaet.

Hver eneste evaluering læser vi nøje. Både fordi vi gerne vil have vores kursisters bekræftelse af, at det vi gør, det gør vi godt. Og fordi vores kursister er vores skarpeste inspiratorer til hele tiden at finde nye og bedre veje til at formidle sikkerhed på arbejdspladserne.

Kursisterne får ordet

Tilbage til den dugfriske bunke evalueringsskemaer på skrivebordet fra seneste ”ATEX – hele vejen rundt.” To områder er vi særligt opmærksomme på – vurderingen af undervisningen og af det faglige indhold.

Undervisningen: 19 ud af 20 kursister satte kryds i 5 med 5 som højeste score – og en kursist i 4.

Fagligt indhold: 18 ud af 20 kursister satte kryds i 5 med 5 som højeste score – og to kursister i 4.

Nedslag i kommentarerne

”Godt kursus!” – sådan konstaterer Casper S. Knudsen, der er konsulent.

”Virkelig fedt, med god energi,” mener Emil Christensen, der arbejder som El-tekniker.

Daniel L.H. Christensen, der er ingeniør skriver: ”Super med alle anekdoterne, som du du (Underviser Per Kragh, red.) binder de forskellige paragraffer sammen med. Dejligt med humor og samspillet med deltagerne.” Daniel bemærker også, at han manglede et par småpauser undervejs. Det er noteret. TAK!

Charlotte Sommer var også med. Hun vurderede formidlingen af materialet til at være i top. ”Super god undervisning, fyldt med humor og gode eksempler fra det virkelige liv.”

Tor Skaale bemærkede den gode stemning på kurset.

Lasse, der er R&D Ingeniør skrev følgende: ”Det er anden gang, jeg deltager og igen lærer jeg noget nyt. Kanon kursus. God undervisning som altid. Gerne mere om, hvad jeg som maskinbygger skal/bør skrive i manualen/oplysninger.” Hørt Lasse. TAK!

Ole Jakobsen, der er serviceleder, noterer følgende: ”Du (Underviser Per Kragh, red) er god til at formidle et budskab, som kan være tungt, med en humoristisk tilgang. Gode eksempler fra virkeligheden.”

Yndlingsstandarder

Bo Neergaard, der er projektmedarbejder, får det sidste ord i denne artikel:
”Jeg tror, jeg har fået en yndlingsstandard.”

Tak Bo – det har vi også 😊