Med TechCares nye tilbud om ATEX og L-AUS/AUS-kurser online kan dine medarbejder fortsat blive klædt på til at arbejde sikkert i udfordrende arbejdsområder. Også uden at risikere at blive smittet med COVID-19 på kurset.

I de sidste par uger har vi afholdt en lille håndfuld virksomhedskurser via Microsoft Teams. De er gået godt – sagt med vanlig jysk besindighed.

Klaus Ole Herløv Sørensen, Drift & Fagligtansvarlig hos Equinor Refining Denmark A/S i Kalundborg, fortæller om onlinesamarbejdet med TechCare:

”COVID-19 eller ej, så er der et lovmæssigt krav om L-AUS-opdatering, som vi skal overholde. Efter et par aflyste fysiske kurser, spurgte jeg Per Kragh fra TechCare, om han var frisk på at afvikle kurserne online. Det var han heldigvis. Et er jura, men noget andet er, at det er så vigtigt for os, at vi gør, hvad vi kan, for at vores medarbejder er opdaterede og skarpe i forhold til at arbejde sikkert med elinstallationer.”

”Vi var rigtig godt tilfredse med kurserne. Det faglige udbytte var, som det skulle være. Det samme var den livlige dialog mellem Per og kursusdeltagerere. Om end et fysisk kursus er at foretrække.”

Kommentarer og karakterer fra kursisterne

En gennemgående tilbagemelding i kursisternes evalueringer er, at kurserne fungerede godt, og de fik et godt udbytte. Lige så gennemgående er det, at kursisterne foretrækker et fysisk kursus.

En kursist skriver: ”Fysiske er bedst, men lige nu er det (online) et godt alternativ, og Per gjorde det godt. Der kom faktisk nogle gode diskussioner.”

Kursisternes karakterer var der ikke noget at pege fingre ad. Det faglige indhold blev i gennemsnit vurderet til 4,4 med 5 som ’Meget tilfreds’. Og undervisningen fik 4,5 også med 5 som højeste vurdering.

Online-kursister skal have fuldt udbytte

Per Kragh fra TechCare glæder sig over tilbagemeldingerne fra de første online-kurser. Han indrømmer: ”Ja, jeg har været tøvende. Levende, muntert og dialog-skabende undervisning er mit særkende. Vi kan lige så godt sige det, som det er: Både L-AUS og ATEX er livsbevarende, men emnerne er også knastørre. Min opgave som underviser er, at få reglerne til at glide ned, uden det støver. Når en medarbejder har været på kursus hos TechCare – analogt eller online – så skal han eller hun være så kvalificeret og motiveret, at viden bliver til sikker praksis på arbejdspladsen.”

Per fortæller videre, at han i de første kurser har erfaret, at en skærmmodus med tre kvarters undervisning og et kvarters pause giver god koncentration og motiverede kursister.

Arbejdssikkerhed venter ikke på en covid-vaccine

L-AUS og AUS-undervisning og opdatering er lovpligtig uanset covid-situationen. Men ATEX-sikkerheden for medarbejdere, der arbejder i eksplosionsfarlige områder, kan heller ikke udsættes, til vi kan skrive corona ind i historiebøgerne. Med TechCares nye tilbud om at afholde kurset på din virksomhed via Teams, er det heller ikke nødvendigt.

Vi finder en løsning, der passer til din virksomhed.

Kontakt Per Kragh
Mobil: 41 44 07 91
per@atex.dk