Farvet majsmel var årsagen til en voldsom støveksplosion i en vand-forlystelsespark i Taiwan d. 27. juni i år. Her to måneder efter er de tragiske konsekvenser, at 11 unge er døde og 488 kvæstet.


Det er nu fastslået, at eksplosionen d. 27. juni i år i et stort badeland i Taipei – Taiwans hovedstad – skyldes farvet majsmel, der som en effekt i underholdningen blev blæst ud over publikum bestående af mere end 1.000 meget letpåklædte unge. Efter få sekunder forvandlede de festlige farvede skyer sig til en altædende eksplosion. Taipei Times fortæller i avisens onlineudgave d. 22. august, at antallet af døde nu er oppe på 11 og antallet af sårede er på 488. Mange med forbrændiger på 80 – 90 % af kroppen.

Den officielle undersøgelse af den tragiske hændelse forestås af The New Taipei City Prosecutors’ Office. Den er endnu ikke afsluttet. Men ikke navngivne kilder fortæller ifølge Taipei Times, at anklagemyndigheden har afvist cigaretter og statisk elektriscitet som tændkilde. I stedet mener man, at det er de lamper, der er blevet brugt fra scenen i vandparken, der har været tændkilde.

http://www.taipeitimes.com/News/taiwan/archives/2015/08/22/2003625927

Eksplosionstrekantens tre hjørner

Eksplosionstrekanten har tre hjørner – støv eller gas, en tændkilde og ilt. Når disse tre elementer er tilstede samtidig, så er eksplosionsfaren en realitet. Selv om den endelige konklusion på de tekniske undersøgelser af ulykken i Taipei endnu mangler, så viser en imspektion af de tilgængelige videoer, en klassisk støveksplosion. Videoerne demonstrerer på tragisk vis også, at støv om muligt er mere højeksplosiv end gas.

ATEX-konsulent Per Kragh fra TechCare:

”Ulykken i Taiwan er en fortvivlende reminder om, at støv er svært eksplosivt. Når jeg underviser eller løser konsulentopgaver, så oplever jeg, at de fleste mennesker helt intuitivt har stor respekt for gassers eksplosivet. Men det kniber lidt mere, når det handler om støv. Jeg håber, at den forfærdelige eksplosion i Taipei betyder, at vi nu kan fjerne tvivl og langmodighed, når det handler om at sikre arbejdspladser med støv mod eksplosion.

TechCare arbejder med sikkerhed på arbejdspladserne. Det skal ikke afholde mig fra at henstille til, at både de udenlandske og de danske eventarrangører er tilbageholden med at bruge farvede støvskyer som gimmick. Støv og ilt sammen med en tændkilde som fx en lighter og et virvar af mennesker er en potentiel eksplosion med tragisk udkomme. Det skal tages alvorligt.”

———

Link til video fra eksplosionen:

Videoen herunder viser, hvor eksplosivt majsstivelse er: