Lige så længe der har været kornmøller i Europa, har voldsomme støvbrande været kendt og frygtet. Med rette må man sige. Et utal af møllers fortid rummer beretninger om, hvordan de både en og flere gange er brændt ned til grunden.

BEMÆRK: Denne artikel er tidligere publiceret i TechCares magasin ATEX Fokus. Bladet er erstattet af denne hjemmeside.

————————

Modsat de fleste virksomheder med brandfarlige væsker og gasser erkender virksomheder med brandfarligt støv ikke altid, hvor stor risikoen for alvorlige personskader og massive skader på materiellet er, hvis uheldet er ude – og hvor lidt der skal til. En støveksplosion kan opstå alle steder, hvor en vis mængde støv iblandet ilten i luften møder en antændelseskilde i form af stærk varme, gnister eller ild.

Næsten alt støv kan eksplodere. Det gælder støv fra levnedsmidler, foderstoffer, kemikaliepulver og træ. Det gælder fibre og fnug fra plastprodukter, tekstiler og visse typer af metalstøv. Støveksplosionen skelner ikke imellem, om støvet er en nødvendig del af en produktion, eller om det er et spildprodukt, der hober sig op f.eks. på grund af mangelfuld rengøring. Den energi, der kræves for at udløse en støveksplosion, er større end for gasarter eller dampe. Eksplosionsgrænsen afhænger af, hvilken type støv det drejer sig om, og hvor fugtigt det er. Støv opfører sig meget forskelligt afhængig af, om det ligger i et fast lag, eller det hvirvler rundt i en støvsky. Faste støvlag på varme overflader brænder med en ulmende ild, medens hvirvlende støvskyer, der antændes, øjeblikkeligt eksploderer med voldsom tryk- og temperaturstigning til følge.

Støveksplosioner er ofte accelererende

En støveksplosion er lumsk. Den kan starte med en mindre lokal eksplosion udløst af enten støv eller gas. Under eksplosionen bliver aflejret støv i anlægget og måske i rummet, hvor anlægget står, hvirvlet op og antændt af den oprindelige eksplosion. Den sekundære eksplosion er tit den farligste. Nogle tiendedele millimeter støv på gulvet i et arbejdsrum med normalhøjde til loftet er nok til at give en eksplosiv blanding.

Zoneinddelingen og mærkningen

Brandfarlige materialer blandet med luft har en øvre og en nedre eksplosionsgrænse. Imellem disse to grænser ligger det såkaldte eksplosive område (se fig. 8). I forhold til sikkerheden på arbejdspladsen er nederste grænse den vigtigste, da det er den, man skal holde sig under.

Eksplosionsfarlige støvområder inddeles i afmærkede zoner alt efter den forventede hyppighed og varighed af den eksplosive atmosfære og de forventede konsekvenser af en eksplosion: Zone 20 er et område, hvor der konstant, gennem længere tid eller hyppigt forekommer en eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft. Zone 21 er et område, hvor det er sandsynligt, at der lejlighedsvis under normale driftsforhold forekommer en eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft og zone 22 er et område, hvor det ikke er sandsynligt, at der under normale driftsforhold forekommer en eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft – og hvis den forekommer, da vil den kun bestå kortvarigt.

Zoneklassificeringen og den korrekte afmærkning skal foretages af virksomheden selv efter Beredskabsstyrelsens regler og accepteres af det lokale redningsberedskab f.eks. i forbindelse med det lovpligtige brandsyn. Artiklen ”Klassifikation i støvområder” andetsteds i bladet kommer hele vejen rundt om zoneklassifikationen.

Minimer risikoen for eksplosion

Støveksplosioner skal først og fremmest forebygges. Derfor skal man ideelt set – hvor det er muligt – undgå, at der hvirvler støv op over den nedre eksplosionsgrænse. Det kan ofte lade sig gøre ved design af nye anlæg, men inde i eksisterende procesanlæg kan det ikke altid lade sig gøre. Uden for i arbejdsrummene er det derimod nemmere at undgå opbygning af støvlag ved ventilation og regelmæssig (måske flere gange dagligt) rengøring. Den bedste og sikreste måde at gøre rent på er ved at bruge et centralt støvsugeanlæg eller en ATEX-certificeret støvsuger.

Dernæst skal man udelukke tændkilder, hvor det er muligt. De almindeligste tændkilder til støveksplosioner er:

  • Åben ild, som f.eks. svejsning, brug af skærebrænder og tobaksrygning
  • Statisk elektricitet – kan forebygges ved effektiv jording af alle anlægsdele og personer, f.eks. ledende fodtøj/tøj/gulv.
  • Varme overflader og ulmende partikler/selvantændelse: Et hvilende støvlag på en varm overflade antændes allerede ved 200-400˚C, dette kaldes ”glimtemperaturen”. Man skal være opmærksom på elektriske installationer, opvarmningssystemer, lamper, maskiner og udstyr, der kan opvarme støvlaget. Nogle produkter kan under oplagring udvikle så megen varme, at det kan føre til selvantændelse.
  • Mekaniske gnister – gnister fra et almindeligt håndværktøj kan kun vanskeligt antænde en støvsky. Gnister fra håndmaskiner – som f.eks. en vinkelsliber – er en mulig tændkilde.
  • Elektrisk og mekanisk udstyr skal være korrekt ATEX-certificeret jf. ATEX-produktdirektivet (94/9/EC), så det er testet i forhold til den zone, jf. virksomhedens zoneklassifikation, installationen skal fungere i.

Begræns skadevirkningerne

Risikoen for en støveksplosion kan sjældent forebygges helt. Derfor skal der være foranstaltninger, der begrænser skadevirkningerne af en støveksplosion så meget som muligt. De vigtigste foranstaltninger er:

  • Eksplosionssikker konstruktion af anlægget
  • Eksplosionsaflastninger: Hvis det ikke er muligt at aflaste til det fri, skal der træffes foranstaltninger mod følgeskader som f.eks. personskade og bygningskollaps. Læs evt. artiklen ”Eksplosionsbeskyttelse: Computersimulering gør umulig testning mulig” andetsteds i bladet.
  • Eksplosionsundertrykkelse – en begyndende eksplosion kan detekteres af trykfølere, som hurtigt udløser slukningsmiddel og/eller sektorlukkesystemer som f.eks. flammespjæld.
  • Placering af anlæg – f.eks. filteranlæg, skal så vidt muligt placeres udendørs, så skaderne fra en eventuel eksplosion begrænses mest muligt.

Instruktion og uddannelse

Menneskelige fejl på grund af manglende uddannelse er den reelle tændkilde til mange eksplosioner. Det er derfor et krav i ATEX-brugerdirektivet, at arbejdsgiveren skal sørge for, at alle medarbejdere – ansatte såvel som eksterne håndværkere – er uddannet i at udføre arbejdet så sikkert som muligt. Uddannelsen, der skal kunne dokumenteres, skal opdateres regelmæssigt.