Vi vil så gerne levere et ekstraordinært højt fagligt indhold formidlet med engagement, humor og glimt i øjet. Vi tror på, at det er den bedste måde, vi kan motivere vores kursister til i deres hverdag at praktiserer det, de har lært, så de selv – og deres kollegaer – kan arbejde trygt og sikkert i arbejdsområder med potentiel eksplosionsfare.


Lykkes det?

Det er der kun én gruppe mennesker, der kan svare på – selvfølgelige selv samme kursister. Siden vi startede TechCare i 2006 har vi løbende bedt dem om at evaluere os. I pæne runde tal er omkring 25% af de cirka 14-15.000 kursister, vi har undervist igennem 16 år blevet spurgt.

Mønsteret er tydeligt: Ja, vi leverer varen. På hvert eneste kursus. Som fx på vores seneste klassikere: ”ATEX – hele vejen rundt” gennemført i Fredericia i slutningen af oktober. Fuldtegnet som næsten altid.

Kursisternes vurdering

Efter to intense kursusdage med love, direktiver, bekendtgørelser og andre støvede termer blev det faglige indhold samlet vurderet til 4,6 og undervisningen til 4.7 med 5 som højeste score. Det er vi både taknemmelige og stolte over. Kommentarerne – vores udviklingslys – de er læst og gransket. Her kommer nogle af dem:

  • God blanding af dialog/smalltalk og fagligt indhold.
  • Det var bare i orden Per!
  • Godt og levende
  • Tørt stof gjort levende med Pers egne erfaringer samt inddragelse af kursisternes viden
  • Godt all over – men gerne mere ventilation
  • Godt men lidt for meget oplæsning af slides

Henrik slukker og lukker

Vi lader en af kursisterne – Henrik Langager, CTO hos Newtronic – få det sidste ord. Uopfordret kunne man nemlig nogle dage efter på hans LinkedIn-profil læse følgende:

”I sidste uge var jeg to dage på et ATEX-kursus hos TechCare. Hvis du søger mere viden på området, så anbefaler jeg dem. Per Kragh er en supergod formidler på et ellers lidt tørt (læs: meget teknisk) område med mange regulativer og bekendtgørelser. Det var fedt at være på kursus, og jeg føler mig nu godt klædt på indenfor de mange udfordringer, der kan være på ATEX-området.”

Næste ATEX – hele vejen rundt er allerede d. 25. og 26. januar 2023. Der er 20 stole. De 10 er allerede reserverede, så skal du med, så tøv ikke.

Klik her for mere info og tilmelding.