Offshore-tema: Helikopteren placerer de tre sæt landingshjul i et kraftigt sikkerhedsnet, der er spændt ud over det ottekantede helikopterdæk på toppen af beboelsen på platformen.
BEMÆRK: Denne artikel er tidligere publiceret i TechCares magasin ATEX Fokus. Bladet er erstattet af denne hjemmeside.
————————
I tilfælde af et brandfarligt udslip skal nettet bremse brandslukningsskummet i at skride væk fra helikopteren og ned fra platformen, hvis ’krop’ i stærk vind svajer mærkbart på de lange stålben, der 40 meter under Nordsøens overflade borer sig ned i Danmarks undergrund. Ned mod det, det meste på platformen handler om; at få oliesnablen ind i de millioner år gamle indkapslede reservoirer, der indeholder den olie, der er blevet en forudsætning for, at vores verden er i vækst.
I Esbjerg Lufthavn er vi blevet trænet i at gøre turen så sikkert som muligt. Kun en ad gangen på trappen fra helikopteren. Ikke slynge rundt med bagagen – den roterende propel kan gribe det.
Én hånd fri HELE tiden, til gelænder …
Knapt befriet for overlevelsesdragten i helikopterloungen bliver vi budt velkommen af Medic Mette. Dan Feltets allestedsnærværende og slagfærdige sygeplejerske skal give os den første sikkerhedsintroduktion offshore. En halv time senere ved vi, at det også er vores ansvar, at vi kommer hjem igen i et stykke, at sikkerhed og effektivitet går hånd i hånd, at vi skal vise sikker adfærd og være et godt eksempel for andre ombord. Medic har med et skarpt og alvorligt blik repeteret indholdet i den udleverede orange lommepjece med Emergency Instructions – samme signalfarve som det sikkerhedsarbejdstøj, vi lidt forlegne står og tripper i. Hun slutter af med at huske os på, hvilket nummer netop vores redningsbåd har, hvordan alarmen til redningsbåden lyder, og hvor redningsbåden findes. Som hun siger:
– Det er ikke nok, at vi kommer sikkert herud. Vi skal også sikkert hjem igen.
Og vi gentager …
Skrumsager smiler stort, imens han i forlængelse af et umiskendeligt nordjysk ’goddag’ bombarderer os med spørgsmål, som vi burde kunne svare på nu.
– Hvilken lifeboat var det, I skulle finde, hvis alarmen lyder? Og hvor ligger den?
Vi har vænnet os til, at sproget er off-shoredansk med tætte dryp af engelsk, og vi glemmer helt, hvem det er, der skal udspørge hvem, imens vi så godt, vi nu kan, svarer for os. Måske er der noget om teksten i den omfattende sikkerhedshåndbog, vi også er blevet udstyret med: At Mærsk vil, at arbejdspladsen skal være fri for ulykker og skader.
Sikkerhedsarbejde i faste rammer
Der er en manual for alt på Dan Feltet. Både grunduddannelsen i sikkerhed af medarbejderne, og de opgaver de er fløjet ud for at udføre. Men før de overhovedet bliver sat af på produktionsplatformen, får alle Mærskansatte et fem dages sikkerhedskursus på land i førstehjælp, brandslukning, søredning og helikopterevakuering under vand. Derefter bliver nye ansatte fulgt tæt af alle, dog særligt af deres arbejdsleder og af en mere erfaren kollega.
– I starten snakkes der igen og igen sikker adfærd med de nye. Det er der, de skal have de gode vaner og den gode sikkerhedskultur ind, pointerer Skrumsager.
Dernæst følger et obligatorisk adfærdssikkerhedskursus, hvor man i detaljer skal lære de nedskrevne ’husregler’.
– De er ufravigelige. Skrumsager nikker bestemt. – Man skal fx rapportere alle betydningsfulde og uhensigtsmæssige hændelser i vores ”Tæt-på” system. Man skal også stoppe en kollega, der udfører en uhensigtsmæssig handling. Det kan godt være en udfordring, hvis den, der laver den usikre handling, har været her i 20 år og den anden i 10 dage. Men det skal man, og det gør man. Det har taget tid at få vendt holdningen til, at det er godt og konstruktivt at hjælpe hinanden til sikker adfærd. Men det lykkes mere og mere i hverdagen, synes jeg. I takt med at alle erfarer, at det virker.
Allan Bloch, vores Mærsk-guide, bryder ind:
– Sidste gang jeg var herude, kom jeg forbi en mand, der stod med en højtryksspuler. Han havde ingen briller på. Jeg prikkede lige til ham og pegede mod øjnene. ’Åh tak’ sagde han og fik brillerne på.
Skrumsager nikker og fortsætter:
– Så er der livbådsøvelser mindst en gang hver 14. dag, og turnusen omkring den ugentlige adfærdsrundering til et område som jeg har udpeget. Alle medarbejdere på platformen indgår. Medic, elektrikeren, ingeniøren. Hver gang bliver det til en tilfældigt udvalgt gruppe med forskellig faglig baggrund. Vi udnytter, at Medic ser på ting med nogle andre øjne end smeden. Sammen går de på inspektion og tager billeder og notater af de observationer, de har gjort: Her ligger der en slange, her mangler en sikring, der er en stige, der ikke er lagt på plads. Bagefter løber vi listen igennem hos mig og får aftalt aktionpunkter. Der er dem, der kan klares med det samme. De andre punkter deler jeg ud til dem, der har naturligt ejerskab til dem, så de kan lukkes af hurtigst muligt, samtidig med at budskabet om vigtigheden af orden og ryddelighed understreges.
Manualer, procedurer og arbejdstilladelser
Alle arbejdsopgaver, der relaterer sig til olie- og gasproduktionen, er forberedt med en detaljeret procedurebeskrivelse, der skal følges, når opgaven skal løses. Heri er der taget højde for den gældende lovgivning, zoneinddelingen og de skærpede interne regler, der kan være affødt af tidligere erfaringer. Derudover arbejder man med risikovurdering før alle større arbejdsopgaver – rutine såvel som specifikke. Alle, der skal være med på en given opgave, overvejer sammen de risikomomenter, der kan tænkes at opstå.
– Og for hvert punkt på listen skal der træffes forholdsregler for at minimere risikoen, understreger platformchefen.
Ud over åbenlyst ufarlige rutineopgaver påbegyndes ingen arbejdsopgaver uden skriftlig tilladelse – permit. Det er den vagthavende driftsmester i kontrolrummet, der er ansvarlig for alle arbejdstilladelser. Kontrolrummet er Dan Feltets skarpt overvågede centralnervesystem. 20.000 målepunkter monitoreres på 35 skærme. Selv den mindste barriere og den fjerneste gasdetektor bliver checket herfra. Det er derfor her – og kun her – man kan afgøre, om en handling, der isoleret set synes helt uskyldig, alligevel kan få katastrofale følger.
Slutteligt evalueres alle udførte arbejdsopgaver af den stedlige QC’er – Quality Controller. Dennes arbejde verificeres af Mærsks tekniske revisor – tredjepartsorganet Det Norske Veritas.
Den enkelte medarbejders fagrettede sikkerhedskurser planlægges individuelt og dokumenteres i en uddannelsesbog, der følger personen. Der er ingen målrettede kurser i ATEX-problematikker. Ex-sikkerhed og ATEX indgår fx. i kurser om instrumentering og kalibrering af procesteknisk udstyr.
Vigtigt at lære af egne erfaringer
Den 20. maj 2001 indtraf en eksplosion forårsaget af udsivende gas på Gormfeltet. To personer blev lettere forbrændt, og ulykken medførte tre måneders produktionsnedlukning med et betydeligt tab af olie- og gasproduktion til følge.
Ulykken gav anledning til selvransagelse, og der har siden været forøget fokus på sikkerheden og skærpet opmærksomhed og opfølgningen på hændelser, der potentielt kunne udvikle sig til en kritisk situation.
Indrapporteringen af ’Tæt-på hændelser’ bliver således registreret og findes på Mærsks intranet. Her kan både sikkerhedsorganisationen og de ansatte i detaljer se, hvad der er sket, ligesom man kan finde en analyse og omtale af initiativer, der er sat i værk for at forhindre lignende hændelser fremover.
Dette system har vist sig at være et særdeles praktisk og effektivt forebyggelsesredskab i dagligdagen, forklarer Per Skrumsager Andersen. Senest har man på Dan Feltet for få dage siden ændret proceduren, når man flytter vasketøjssække fra beboelsen og til krandækket for ompakning, da man tabte et par sække på platformen. Ingen kom noget til, men det var ’tæt på’.
I det hele taget har man stor nytte af at lære af egne erfaringer. Brillepåbuddet fx. Det viste sig, at relativt mange fik øjenskader i områder, hvor der ikke var brillepåbud. Det totale brillepåbud uden for beboelsen blev en realitet. Siden er antallet af øjenskader faldet markant.
– Vi har et eksempel fra Tyra West. Skrumsager smiler. – Det er faktisk en lille solstrålehistorie om en sandblæser. Han står og lytter på en slange for at høre, om den rigtige mængde sand kommer igennem. Noget han har gjort 1000 gange før. Så sker det utænkelige – en kobling går løs, og sandet pisker ind i ansigtet på ham. Her redder man synet på en mand, fordi han har briller på i en situation, hvor man ikke kunne forestille sig, at noget kunne gå galt.
Vidensdeling om sikkerhed
Det er mere end 150 år siden, at man første gang fandt olie i jordens undergrund i det østlige USA. Da benzin- og dieselmotoren blev opfundet, kom der gang i oliejagten. Verden blev snart afhængig af olie, og da A.P. Møller i 1972 startede den første indvinding af olie fra dansk undergrund, havde utallige operatører rundt om i verden allerede gjort mange, dyrekøbte erfaringer. Ikke mindst hvad angik sikkerhed.
Skrumsager ser i bakspejlet:
– Den danske sektor i Nordsøen er i forhold til mange olieproducerende nationer i verden, ung. Og vi har altid både kunnet og villet bruge de erfaringer, som pionererne inden for olieindvinding har gjort gennem tiderne. Sådan er det også i dag. Ånden hos Mærsk er gennemsyret af, at når der sker ulykker i vores branche, så forholder vi os åbent og analyserende til, om det kunne være sket for os. Tyder det mindst på, at det kunne det, så gør vi noget ved det.
Et eksempel på denne indstilling var, at Mærsk i 2007 efter en stor olieeksplosion på BP’s olieraffinaderi i Texas i 2005 med 15 dræbte bad det amerikanske firma ABS Consulting om at analysere og vurdere, om noget lignende kunne ske på det danske selskabs platforme. Rapporten konkluderede i forsommeren, at Mærsks danske sektion havde nogle få sammenfaldende problemer med den mangel på processikkerhed, som lå til grund for BP-eksplosionen. Disse emner er siden adresseret, og løsninger er nu implementeret i organisationen.
At vidensdeling om sikkerhed er ånden i Mærsk, forsikrer Skrumsager:
– Hvis vi finder ud af, at noget udstyr eller en metode ikke er sikker nok, så er der på sikkerhedsafdelingsniveau ”safety alert” til de andre operatører. Og den anden vej rundt også. Når det gælder sikkerhed, samarbejder de forskellige operatører tæt!
Bemærk: Artiklen har tidligere været publiceret i TechCares nu lukkede magasin ATEX Fokus.