Offshore-tema: Det Norske Veritas (DNV) leverer tredjepartsverifikation til den danske offshorebranche.
BEMÆRK: Denne artikel er tidligere publiceret i TechCares magasin ATEX Fokus. Bladet er erstattet af denne hjemmeside.
————————
DNV, offshorebranchens tekniske revisor
Teknisk revision? Country manager Jørgen Traun smager lidt på forslaget.
– Ja, det kan man vel egentlig godt kalde det, vi gør. Den statsautoriserede revisor laver en påtegning på årsregnskabet til virksomheden, når det er fundet i orden. DNV udsteder certifikater til operatøren på at et design, et udstyr eller en installation er fundet i overensstemmelse med lovgivningen.
Arbejdsgangen
I princippet er arbejdsgangen omkring verificeringen ens, uanset om operatørens projekt er at bygge en ny platform, eller om man planlægger en ny separationsbeholder.
Claus Ingemann Nielsen er gruppeleder i DNV’s el- og instrumenteringsafdeling. Han forklarer:
– Operatøren kontakter os med en certifikationspakke. Pakken indeholder beskrivelsen af projektet – hvordan man teknologisk set har tænkt sig at nå målet.
DNV gennemgår pakken i forhold til, om designet er i overensstemmelse med gældende lov. Hvis ikke returneres den med en beskrivelse af, hvor det er, at lovgivningen ikke er overholdt.
– Og DNV rådgiver kun om lovgivning, paragraffer og fortolkninger ved at referere til standarder og anden litteratur. DNV blander sig under ingen omstændigheder i de tekniske løsninger om, hvad der kan gøres for at nå i mål, understreger Claus Ingemann Nielsen. – Det er operatøren eller dennes rådgiver, der skal finde en ny løsning, der overholder reglerne, før vi kan gå videre. Kort fortalt så fortæller vi, hvor operatøren kører over for rødt med fokus 100% rettet mod sikkerheden.
God kvalitetsdokumentation, mindre inspektion
Næste skridt er, at operatøren finder den leverandør, der skal bygge projektet.
– Fra underleverandøren får DNV et design, der i detaljer og med tegninger beskriver, hvordan udstyret helt konkret skal bygges, forklarer gruppelederen. – Det verificerer vi også jf. regler og gældende standarder. Og først herefter går underleverandøren i gang med at producere udstyret.
I produktionsfasen er det muligt, at DNV har betinget sig, at man skal ind og verificere, at det fx er det rigtige stål, der er brugt eller den rigtige svejsemetode. Eller at svejserne er kvalificerede til at udføre den pågældende svejsemetode.
– Det er klart, at de leverandører, der har anerkendte og veldokumenterede kvalitetsstyringssystemer, behøver vi ikke følge hele tiden. Men den lille fabrikant, der skal levere sit første produkt, bliver fulgt tæt.
Når produktet kan endeligt verificeres, udsteder DNV en inspection release note på udstyret til leverandøren. Hvis udstyret fx er samlet af en række forskellige ATEX-certificerede produkter, så verificerer DNV overensstemmelseserklæringen. Ikke den enkelte dels ATEX-certificering.
– Den er jo udstedt af et notified body og er derfor som udgangspunkt korrekt. Men vi verificerer brugen af produktet – altså om mærkningen er korrekt i forhold til den områdeklassificering, som udstyret skal fungere i. Om den rigtige beskyttelsesform er brugt i forhold til det, udstyret skal bruges til. Senere ser vi på, at det, der bliver tilføjet i installationsfasen, også er korrekt i forhold til område og brug.
Udstyret installeres på platformen
Leverandørens opgave er nu fuldført, og udstyret er klar til at komme offshore. Men før det kan installeres, skal DNV verificere det design, som udstyret skal installeres efter: Hvordan det skal rigges op med strømforsyning, brand- og gasdetekteringssystemer, emergency-shutdown-systemer osv. Der skal være taget stilling til, hvilken forsyningstavle der skal bruges, og om platformen eller dele af den skal lukkes ned med afspærringsplaner under installationen. Udstyrets sikkerhedssystem skal passes ind i hele platformens sikkerhedssystemer; hvad og hvor meget der skal lukke ned, hvis der kommer en uønsket hændelse.
Efter installationen er slut, testes den af platformens konstruktionsgruppe og QC-inspektører. DNV bevidner, at sikkerhedsfunktionerne virker ved en fysisk test af systemerne, og det verificeres, at installationen er udført efter designet, og dokumentation er opdateret og fortsat er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Herefter gives der en offshore inspection release note, og projektet kan ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt gå i drift.
Ud over de løbende projekter testes allerede certificerede installationer på platformene en gang hvert år.
– Det er jo ikke nok, at platformen som et hele er lovlig den første dag, den er i drift. Det skal være lige så godt dagen før den sidste nedlukning efter 28 år, slutter Claus Ingemann Nielsen.
Tvister
En så omstændelig og givetvis også dyr proces må da få operatørerne til at slå sig i tøjret?
Jørgen Traun nikker: – Det er klart, at vi ikke altid er enige med operatørerne i alle spørgsmål. Men vi går aldrig på kompromis med sikkerheden. Hvis vi først lægger navn til noget, er vi nødt til at være sikre på, at det her rent faktisk også er i orden. Hvad skal man ellers bruge sådan nogen som os til, hvis vi bare slår ud med armen til alt og siger, at det er i orden? Vi har den fornødne kompetence og erfaring, og den bringer vi i spil, hver gang vi er på opgaver. Men operatørerne har da også et meget skarpt blik for, at der ud over sikkerhed for materiellet og medarbejderne er en sidegevinst ved, at noget er skruet sikkert sammen. Du får et anlæg, der har en helt anden driftssikkerhed med en høj oppetid. Sikkerhed koster. Det er der ingen tvivl om. Men det er ingenting imod, hvad det koster, når felterne ikke producerer.
———————
FAKTA OM …
… om tredjepartsverificering
- Offshorebranchen er underlagt offshoresikkerhedsloven. Den kræver, at operatørerne kan dokumentere, at såvel materiel som mandskab sikres i overensstemmelse med loven. Det kan ske internt gennem et anerkendt ledelsessystem. Loven giver derudover mulighed for, at en uafhængig verificering delvist kan erstatte ledelsessystemet.
- Alle danske operatører har valgt et ’både og’ system. Altså har de både et anerkendt internt ledelsessystem og en tredjepartsverifikation af en sagkyndig anerkendt af Energistyrelsen.
- Ud over DNV er flere sagkyndige anerkendte til tredjepartsverificering.
- Operatøren bestiller og betaler for tredjepartsverificeringen. Det er også operatøren, der forhandler betingelserne for og omfanget af verificering med den sagkyndige.
- Sagkyndige virksomheder, der er anerkendte til tredjepartsverificering, er ikke bemyndiget, og har således ingen sanktionsmuligheder over for operatøren – ud over at undlade at udstede en ønsket certificering og i yderste konsekvens opsige samarbejdet med operatøren.