Kursisterne giver topkarakter til vores ATEX-kurser

Vi læser løbende de evalueringer, vi får. Med med et par års mellemrum finder vi excel-regnearket frem. Ud af det vokser et lidt større overblik.

22. October 2015 | 803 kursisters evalueringer fra 51 ATEX-kurser har i ferien været under lup. Resultatet var ... ikke så ringe endda!



I TechCare har vi brugt efterårsferien på at dykke ned i detaljerne i de seneste års kursusevalueringer - et tilfredshedsskema som vi beder kursisterne på omtrent hvert tredje kursus om at udfylde. Bunken tæller 803 evalueringer fordelt på 47 ATEX-virksomhedskurser og 4 ATEX-kurser afholdt i TechCares regi.

De 803 kursisters vurdering af ATEX-kursernes faglige niveau var i gennemsnit 4,5 med 5 som højeste tilfredshedsangivelse og 1 som laveste. De samme kursister vurderede også kvaliteten af undervisningen til et gennemsnit på 4,5.

De statistiske resultater er vi stolte af. Tallene – eller karaktererne – dokumenterer, at vores kursister får kvalitet, faglig substans og motivation med sig hjem. Men det er evalueringernes prosaafsnit, der gør os klogere på, hvad det er, vi helt konkret gør godt, hvad der er svært for kursisterne og også hvor vi er udfordret. Ikke mindst fordi vi underviser medarbejdere med vidt forskellige forudsætninger i et stof, der - og lad os sige det, som det er - er tungt, svært og tørt.

Evalueringerne i prosa

Christian Fredborg – service koordinator hos Fanø Kranservice – har følgende kommentar til det et-dages virksomhedskursus i ATEX-direktiverne, han deltog i:

”Fagligt rigtig godt, præsenteret på en god og pædagogisk måde”.

Christians kommentar er blot en af mange i evalueringsbunken, der på forskellig vis værdsætter ATEX-konsulent og elinstallatør Per Kraghs omfattende viden om  ATEX-direktiverne i praksis.

ATEX-konsulent Per Kragh har arbejdet med undervisning i eksplosionssikring i mere end 20 år. Han har været med til at udrulle ATEX-direktiverne i danske virksomheder, siden de blev implementeret i lovgivningen i begyndelsen af nullerne. Siden 2006 har han i TechCares regi gennemført mere end 1000 ATEX-kuser. 

Og Pers mål for hvert eneste af de mange kurser har været det samme: Han vil smitte kursisterne med viden og begejstring, så de efter kurset præcis ved, hvordan de skal arbejde sikkert i eksplosionsfarlige arbejdsområder.

Evalueringerne tyder på, at målet i vid udstrækning lykkes: Kim Bundgaard Jensen er ingeniør og konsulent for Rambøll. Kim skriver: ”Per har rigtigt gode talegaver. Han formår at gøre et ellers ’tørt’ emne interessant.”

Hans kollega projektleder Lars Welling er enig. Lars konkretiserer de virksomme pædagogiske værktøjer, der optræder i ethvert kursus fra TechCare: ”Rigtigt godt mix af teori og gode eksempler fra hverdagen - dvs. fotos, filmklip mm. …”

Lars sætter også fingren på en af vores udfordringer i formidlingen af ATEX-direktiverne: ”… meget gerne endnu flere fotos og filmklip – måske på bekostning af antallet (og tekstmætningen) af slides.”

Per forklarer: ”Jeg er enig med kursisterne i, at de på få timer får en ordentlig bunke slides – og at nogen af dem er langt fra underholdende. Men vi balancerer hele tiden undervisningsmaterialet imellem, at det faglige indhold – herunder især lovstoffet - skal være 100% præcist og dækkende – og et forståeligt behov for at få det oversat til en jordnær, praktisk og sikker virkelighed i en konkret virksomhed. Vi er altid på jagt efter gode og enkle eksempler fra virkeligheden – historier, fotos, film, eksperimenter. Selv om ATEX-problematikker bogstavelig talt er dødsens alvorlige, så trækker jeg humor og skæve indslag ind, hvor jeg kan. Det gør jeg som pædagogisk lim – og det virker.”

Undervisningen ud i produktionen

Virksomhedskurserne giver mulighed for at inddrage den konkrete virkelighed, som kursisterne arbejder i. Hvis kunden ønsker det – og hvor det er muligt – går vi fysisk ud i virksomheden. Som fx hos Aarhus Karlshamn og hos Shell. Det kommenterer mange kursister – alle positivt. Blandt andet Lasse Junker – tekniker hos Shell: ”Rigtig dejligt at der var noget praktik i anlægget.”

Kursister med forskellige faglige udgangspunkter

På de fleste af vores virksomhedskurser deltager kursister, der har meget forskellige faglige forudsætninger. Det er en udfordring, som evalueringsskemaerne dokumenterer, at vi som oftest lykkes med at løse:

Kristina Kronborg, der selv er en erfaren ATEX-konsulent, skriver efter et todageskursus: ”Super godt kursus! Jeg blev klogere igen.”

Finn Nørgaard, der er serviceteknikker har også været på et en-dagskursus. Trods hans manglende erfaring skriver han: ”Med det begrænsede kenskab, jeg har til ATEX-området, var jeg lidt bange for niveauet. Men jeg synes, det passede meget godt.”

Når enden er god

Vi slutter - ikke overraskende - med at citere endnu en tilfreds kursist. Ronni Stuhr er driftsassistent hos Maersk Oil. Han gennemførte et to-dages virksomhedskursus i ATEX-direktiverne tidligere på året.

Ronni skriver i sin evaluering: ”Underviseren har utroligt meget viden om ATEX. Lige meget hvad der bliver spurgt om, tager han stilling til det. Han formår at gøre indholdet spændende – også lovstof. Tak for et fantastisk ATEX-kursus.”

Link til mere om TechCares virksomhedskurser i ATEX-direktiverne her.    

< Tilbage til liste