TechCare støtter Sølund Festival

Lis Sørensen ramte publikums hjerter på Sølund Festival 2014. Foto & tekst: Susanne Dencker.

11. June 2014 | I disse dage eksploderer Skanderborg. Eksplosionstrekanten består af 15.000 gæster, musik og Sølund Festivalen - TechCares nye legekammerat.



TechCare - det, vi hedder, det gør vi. Og det går godt for os. Så godt at vi nu synes, at tiden er til at dele lidt af overflodet med nogen, der har knapt så komfortable muligheder, som vi har.

Sølund Festival - lige om hjørnet og i knibe

Nogle dage før startskuddet til dette års Sølund Festival i Skanderborg kontaktede vi derfor den allestedsnærværende Lasse Mortensen. Som festivalleder står han i spidsen for festivalens særlige indsats for at skabe hjertegode oplevelser for dens udviklingshæmmede publikum.

Især i det sidste års tid er festivalen kommet så meget under pres, at drivkræfterne har måttet kæmpe til det yderste, for at sikre først og fremmest dette års festival. 

Så Lasse nogle muligheder for et samarbejde?

Og som en sand ’Man on a Mission’ svarede Lasse prompte der klokken knapt midnat:

- Det er så "løftende" at få den slags henvendelser, skrev han. - Vi har mange samarbejdsmuligheder, og det kunne da være SÅ spændende at tale dem igennem med jer. Jeg foreslår, at I starter med at kigge forbi festivalen.”

Vi har gjort som Lasse foreslog … i stedet for ord og hensigtserklæringer om, hvad Sølund gerne vil og ikke vil, har vi i et par dage været på festival og oplevet på vores egen krop, hvilken eksplosion af livsglæde, den er.  

Sammen gør vi en forskel

Nu glæder vi os til at få papir på, at TechCare fremadrettet er en omsorgsfuld, nærværende, arbejdsom og gavmild legekammerat med Sølund MusikFestival. Vi glæder os også til at komme i arbejdstøjet under festivalens motto: ”Sammen gør vi en forskel”.

Særligt tre grunde vejer tungt i forhold til, at det bliver Sølund Musikfestival, TechCare støtter.

For det første vores mavefornemmelse. Kald det kærlighed … på blot to dage er vi blevet smittede af den rummelige og skæve karma, der damper i hver en krog af den festival.

For det andet vil vi støtte socialt. I TechCare lever vi af teknisk sikkerhed i eksplosionsfarlige arbejdsområder. Til dagligt hejler vi rundt i nørdede regulativer, sindrige regelsæt og tekniske og menneskelige barrierer. Den maggiterning vores støvede virke kan koges ind til, er omsorg og respekt for mennesker. Sølund Festival – og de ildsjæle der gør dynamoen bag – er indbegrebet af omsorg og respekt for mennesker.   

For det tredje vil vi støtte lokalt og konkret. Vi vil se, at det virker, det vi gør. TechCare byder således ind med BÅDE en sjat penge årligt og vores tid og kompetencer. Det er således vigtigt for os, at vi fremover bidrager i det praktiske, kedelige, vedholdne og nødvendige arbejde, der er en forudsætning for at få trukket Sølund Festivals fortsatte eksistens ud af overlevelseszonen og ind i væksthuset.

Sølund forever!

Lis Sørensen er en af de mest populære kunstnere på Sølund Festival. Under kæmpe applaus fra de mange fans sluttede hun sin koncert i eftermiddag med at brøle visionen: SØLUND FOREVER.

Den er vi med på! 

Er du? Så gør som os:

Skriv fest100 
og send din sms til 1919.

Så støtter du Sølund Festival med 100 kr. og bærer derved ved til næste års kærlighed, luftguitar og livsglæde.  

Luftguitar _m _lis _web

< Tilbage til liste