Svært at få overblik over antallet af elulykker

Illustration: Jane Nygaard.

18. March 2015 | Der har været en del forvirring om antallet af elulykker i Danmark. Denne artikels forfatter satte sig for at finde hoved og hale i tallene.



Af Susanne Dencker. Kommunikationskonsulent hos TechCare. 

Elulykker skader mindst 7.000 danskere årligt! Den overskrift nåede mange danske medier i januar 2014. Tallet kom fra en pressemeddelelse fra installatørenes brancheorganisation TEKNIQ.

Sikkerhedsstyrelsen korrigerede dagen efter TEKNIQs tal i en pressemeddelelse: ”Vi undrede os over tallet, som brancheorganisationen meldte ud. Vi valgte derfor at undersøge, om der ikke var tale om en fejl,” udtalte Mette Cramon fra styrelsen.

7.000, 1.600 eller 40 årlige elulykker?

I pressemeddelelsen fra Sikkerhedsstyrelsen fremgik det også, at styrelsen havde bedt Statens Institut for Folkesundhed vurdere elulykkestallet med udtræk fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Instituttet konkluderede, at der blot havde været cirka 1.600 årlige elulykker. Sikkerhedsstyrelsen beklikkede i samme pressemeddelelse det nye tal. Det var: ”forbundet med stor usikkerhed.”

TEKNIQ tog samme dag til genmæle i endnu en pressemeddelelse. Organisationen fremførte, at alle tal i TEKNIQs oprindelige pressemeddelelse var leveret af Forskerservice under Statens Serum Institut – også efter udtræk fra Landspatientregistret. TEKNIQs administrerende direktør Jørgen Hansen sluttede genmælet med en opfordring til de danske myndigheder:

”Nu må myndighederne skabe orden i eget hus og bringe klarhed over antallet af elulykker i Danmark. Talforvirringen vidner om, at myndighederne åbenlyst ikke er i stand til at levere entydige tal på dette meget alvorlige område.”

Uklare tal og uklar talkommandovej

Klarhed er da heller ikke det, der præger kommandovejen til statistik over elulykker i Danmark. Danmarks Statistik, der er centralmyndighed for dansk statistik, oplyser på dens hjemmeside, at det er Sikkerhedsstyrelsen, der udarbejder statistik om elulykker.

Den seneste statistik over elulykker på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside er fra 2010 med 40 registrerede elulykker. I 2009 registrerede styrelsen 42 elulykker. På hjemmesiden understreger man, at de angivne indberetninger ikke er et reelt udtryk for antallet af elulykker de angivne år. I publikationen med tal for 2009 estimerede styrelsen da også følgende: ”… man [kan] beregne det samlede niveau af elulykker i DK til 5.900.”

Til sammenligning registrerede Arbejdstilsynet i 2010 i alt 134 anmeldte arbejdsskader som følge af ”direkte kontakt med elektricitet og deraf følgende modtagelse af elektrisk ladning i kroppen”. Altså er det under 1/3 af de anmeldte el-arbejdsskader hos Arbejdstilsynet i 2010, der er registreret som elulykker hos Sikkerhedsstyrelsen.

I de seneste fire år har Sikkerhedsstyrelsen - Danmarks Statistiks anvisning til trods - ikke publiceret statistik om elulykker. ”Det skyldes, at der er sket en række ændringer i vores datagrundlag, hedder det på styrelsens hjemmeside.

Mette Cramon, fungerende kommunikationschef hos Sikkerhedsstyrelsen, supplerer denne forklaring:

- Sikkerhedsstyrelsen producerer ikke statistik på området mere, fordi vores datagrundlag er begrænset, og så kan statistikken jo reelt ikke bruges til noget. Vores fokus er at mindske risikoen for personskade og tab af værdier. Statistik er selvfølgelig vigtig i dette arbejde. Derfor får vi tal fra de myndigheder, der har et dækkende datagrundlag. Elulykkestal får vi fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, der registrerer alle patienters kontakt med hospitalsvæsen i Danmark. Statistik om fx el-brande får vi fra den myndighed, der har data om det - nemlig Beredskabsstyrelsen.

For yderligere oplysninger om statistik om elulykker – også tallet 1.600 - henviser Mette Cramon til Landspatientregistret (LPR).

LPR siger det ikke selv til nogen

LPR registrer alle patienters kontakt med skadestuer og indlæggelser på offentlige og private hospitaler. Registeret registrerer ikke henvendelser fx til privat praktiserende læge og speciallæge. LPR har informationer om årsagen til patienternes kontakt med sygehusvæsnet, diagnose, undersøgelse og behandlingen.

Landspatientregisteret er et register, understreger en medarbejder og henviser for udtræk til Forskerservice, der administreres af Statens Serum Institut.

Forskerservice siger det ikke til hvem som helst

En medarbejder hos Forskerservice fortæller, at et skræddersyet udtræk fra LPR udført af Forskerservice kræver en skriftlig begrundet ansøgning – og penge op ad lommen. Dette uanset om man er forsker eller myndighed. Derudover kan hun ikke hjælpe.

Et svært tal at bede om

Overlæge Anette Kærgaard er en af de læger i Danmark, der har interesseret sig mest for elulykker. Hun vedgår, at statistikken over elulykker i Danmark er uklar.

- Og vi kan næppe forvente andet. Jeg synes, det er vigtigt at spørge sig selv: Hvad er det egentlig for et tal, man gerne vil have. Den nordiske definition på en elulykke er: Enhver hændelse, hvor elektrisk strøm har medført, at en person, direkte eller indirekte, er blevet skadet ved strømgennemgang eller lysbue. Men er ’et rap over fingrene’ også en elulykke? Og hvem skulle tælle dem op?

Anette Kærgaard påpeger endvidere, at der er så mange variabler, at ingen myndigheder kan producere skråsikre tal: - Hvis et stød medfører en skade, så vil der være nogen, som ikke siger det til nogen, nogen som går til egen læge, og nogen som kommer på skadestuen. Hvoraf det kun er de, der kommer på skadestuen, der registreres i LPR.

Trods det manglende statistiske overblik mener Anette Kærgaard, at elsikkerhed er en sag, man skal tage ganske alvorligt:

- Elulykker resulterer hvert år i alvorlige og varige skader med både fysiske og psykiske symptomer og dødsfald til følge. Derfor er fortsat forskning, forebyggende indsatser og oplysning vigtig.

Et svært talt at undvære

TEKNIQs underdirektør Simon O. Rasmussen slutter artiklen med at udtale brancheorganisationens bekymring:

- Netop i disse år står Sikkerhedsstyrelsen i spidsen for omlægning af de regler, der garanterer el-sikkerheden i Danmark, nemlig den vedtagne autorisationslov i 2014 samt lovforslaget til ny elsikkerhedslov her i 2015. Myndighederne har tilkendegivet, at ændringer i disse love ikke må føre til ringere el-sikkerhed. Hvordan dette kan dokumenteres i den herskende talforvirring, er svært at forestille sig.



Kilder:

Pressemeddelelser TEKNIQ
Pressemeddelelser Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdstilsynets statistik på mail modtaget d. 16. marts 2015.
Statens Serum Institut om Landspatientregisteret: www.ssi.dk
Forskerservice under Statens Serum Institut

< Tilbage til liste